✓ Læs om faldgruber
✓ Få styr på fagtermer og betingelser
Restværdi er det beløb, som bilen afhandles til, efter endt leasingperiode. Beløbet dækker over den pris, som leasingselskabet skal have efter at man har lejet bilen. Det er vigtigt, at restværdien inden leasingen bliver vurderet til præcis det bilen er værd, inden du lejer den. Hvis bilen efter lejeperioden er mindre værd, risikerer du at skulle betale for at komme af med den igen.
Hvis den derimod er mere værd, kan det ske at du får penge for den - dette er dog ingen ret og også atypisk, da bilen for det meste mister værdi, afhængig af model selvfølgelig, og hvor lang tid lejeperioden varer.
For at sikre, at du ikke oplever uventede overraskelser i forbindelse med restværdi, skal du være opmærksom på hvilken restværdi ved leasing der står på leasingaftalen, når du skal til at underskrive den. Det er relevant at nævne, at det kommer an på leasingselskabet hvorledes salgsproceduren af bilen efter endt lejeperiode kommer til at foregå.
Det er nemlig leasingselskabet der opretter lejeaftalen og også bestemmer hvad der står omkring ‘leasing restværdi’ i aftalen. Det er altså leasingselskabet der bestemmer hvordan bilen sælges og hvem der står for dette. Køberen er typisk et firma, enten en anden bilforhandler eller samme leasingselskab.
Når du overvejer at lease en bil, er det vigtigt at skabe et overblik over de omkostninger der er forbundet med lejen. Én af de vigtigste omkostninger man skal have styr på, er dem der er forbundet med restværdi ved leasing. Restværdi er speciel vigtig at være opmærksom på, da den kan give yderligere omkostninger for dig efter endt lejeperiode.
I visse tilfælde kan det dog også ske, at du ikke selv hæfter for disse omkostninger. I den forbindelse er der tale om operationel leasing, hvor der er tale om leasing uden restværdi. Ved finansiel leasing derimod, skal du selv bekymre dig om restværdi. Ved finansiel leasing vil der typisk i aftalen stå, at det er dig som leasingtager, der skal henvise køber til en pris. Det er altså leasingtageren selv, der skal finde en potentiel køber og sælge bilen til en aftalt pris.
Derfor er det også muligt at tjene på leasingen, hvis nu værdien på bilen ikke er faldet. Omvendt kan du også risikere at miste penge på det, hvis nu den restværdi ved leasing ikke har været realistisk fra starten af. Derfor er det meget vigtigt, at netop restværdi ved leasing er realistisk og udregnes korrekt, inden du underskriver lejeaftalen.
Det kan være svært at udregne restværdi ved leasing på forhånd. Det kræver nemlig at man laver en vurdering af fremtiden, da leasingen typisk varer flere måneder. Restværdi leasing - hvad er det egentlig? Det er den pris køberen efter endt lejeperiode vil give for bilen. Prisen er typisk angivet eksklusiv afgift. Grunden til dette skyldes, at bilen ved leasing netop ikke er på fuld afgift, og man kun betaler en bestemt procentdel af registreringsafgiften om måneden. Dette er også grunden til, at leasing er blevet så populært, da det ofte er billigere end selv at købe en bil.
I hvert fald så længe man har styr på omkostningerne. Leasing restværdi - spørgsmålet er nu, hvordan man udregner restværdi der er forbundet med leasing. Man regner restværdi på en bil ud fra markedsværdien på nuværende tidspunkt, altså inden aftalen underskrives og lejeperioden begynder, samt den procentuelle nedskrivning efter et år.
Grunden til, at man beregner ud fra den procentuelle nedskrivning efter et år, skyldes at lejeaftalen- eller kontrakten for finansiel leasing typisk strækker sig over et år. For at give et eksempel på dette; Hvis din restværdi ligger på 120.000 kr. + moms, og den efter endt lejeperiode sælges til 100.000 kr. + moms, vil du skulle betale ekstra 20.000 kr. + moms.
For at sikre, at prisen nogenlunde er realistisk, forbundet med ‘leasing restværdi’, kan du derudover forsøge at sammenligne med biler af samme eller nyere model, og se hvilken pris de er sat til. Hvis du finder en bil af samme årgang, med nogenlunde samme udstyr og stand, så se på hvad prisen på bilen er.
Hvis prisen på bilen matcher eller nogenlunde passer til den restværdi der står på lejeaftalen, så vil den primært være realistisk. Man kan dog aldrig være sikker, at bilen efter et år ikke vil kunne tabe mere værdi. Vær derfor i god dialog med leasingselskabet, og få dem til at forklare dig prisen og et eventuelt værditab.
Leasing uden restværdi - hvornår er der tale om det, og er det overhovedet muligt? Når der er tale om operationel leasing, er det faktisk muligt at foretage leasing uden restværdi. Samtidig skal du som leasingtager heller ikke bekymre dig om at finde en køber til bilen eller selv være forpligtet til at købe den, når lejeperioden er udløbet.
Det er typisk leasingselskabet- eller forhandleren der selv tager imod bilen, og også tager sig af restværdien. På den måde slipper du for usikkerheden omkring en realistisk pris på restværdi, og oplever en større fleksibilitet forbundet med leasing uden restværdi.
Man skal dog være opmærksom på, at lejeperioden strækker sig over kortere perioder sammenlignet med finansiel leasing. Fordelen ved dette er dog ofte, at du har mulighed for at skifte bil hyppigere uden at skulle tænke på ekstra omkostninger.
Om os
FAQ
Handelsbetingelser
Data- og privatslivspolitik
Alt om bilen
Justér cookieindstillingerAlle henvendelser skal ske til support@tjekbil.dk
Tilgængelig som app til